Middelfart Provsti  
 
Bær m rimfrost.jpg
Ejby kirke indgang.jpg
Ejby skib_2.jpg
Forår blade.jpg
Fugl.jpg
Gelsted kirke_2.jpg
Harndrup bro.JPG
header3.jpg
IMG_0149.JPG
IMG_0283.JPG
Jesus og børn_3_2.jpg
Middelfart skib.JPG
Nåle m rimfrost.jpg
Rimfrost.jpg
Røjleskov træport.JPG
Røjleskov vandudsigt.JPG
Sten og blomster.JPG
Strib skib.JPG
Åkander.jpg
Ænder.jpg
Ørslev.jpg
Ørslev kirke fra mark.jpg
 
   
     
 

Kirkerne

Kirkerne i Middelfart provsti er for flertallets vedkommende fra 11-1200 tallet.
 
Kun kirkerne i Strib og Røjleskov er af nyere dato: de er begge opført i begyndelsen af 1900 tallet.
Hovedparten af provstiets kirker er hvidkalkede. Kun Middelfart kirke, som står i røde munkesten, og Strib og Røjleskovs hvide cement-sandstens kirker, skiller sig ud.
 
De fleste af kirkerne ligger også placeret med kirkegård omkring selve kirken.
 
Her skiller kun Middelfart, med to separate kirkegårde, og Ejby med en separat kirkegård, sig ud.
 
Besøg i provstiets kirker viser hvor forskellige de er af udseende, men også brugen af dem både nu og i fortiden, hvor ikke alle kirker kun blev brugt til udbredelsen af Guds ord.
 

Middelfart provsti

Notat om vedligehold af tegltage og afvanding af samme.

Dette notat omhandler vedligeholdelse og ikke omlægninger, restaurering o lign. som i hvert enkelt tilfælde vil kræve projektering og  godkendelse af de kirkelige myndigheder, herunder konsulentudtalelser.

Det er hensigten med notatet at give menighedsrådene et baggrundsmateriale at samtale med de valgte håndværkere på.

Beskrivelse:

Eftersyn af tegltagenes understrygning og evt. overstrygning, dvs lukningen af vingeteglstenenes åbninger mellem hverandre skal ske løbende ske henover året, men er særligt vigtigt i det begyndende efterår og efter vinteren.

Taget skal være tæt for slagregn og fygesne og understrygningen medvirker til at fastholde stenene i  stormvejr. Hertil kommer den fastbinding af tagstenene til lægterne, i ældre tid med vinkelkramper, senere med ståltråd og i de sidste 40-50 år med forskellige typer af bindere, der ved fjedervirkning holder stenene nede mod lægterne.

Der er enkelte kirker, der har fået  undertage – typisk efter orkanskaderne i  1999 – ligesom mange præsteboliger og andre af menighedsrådenes bygninger.

Disse tage kan ikke understryges, men undertaget skal sørge for afvanding af slagregn og fygesne. På kirkerne er der oplagt fast undertag af brædder med 1 lag tagpap – den løsning har meget lang holdbarhed, sandsynligvis mere end 100 år. De forskellige lette folieprodukter der er eller har været i handlen igennem årene har vist sig at have meget varierede holdbarhed, flere ned til 3-5 år, og det giver jo ikke mening, når der lægges et tegltag med en forventet levetid på 100-200 år !

Når der er undertag, er det af meget stor vigtighed at tagstenene er forsvarligt fastgjort, dvs. hver 3. sten jævnt fordelt over taget og alle sten langs gavle og rygning samt de to nederste rækker mod tagfoden. Ved særligt udsat beliggenhed og på tårne bør alle sten bindes. Der skal altid bruges de bindere, der anvises af tagstensproducenten.

Undertagene skal være oplagt således at blade og småkviste, der flyver ind på undertaget kan blæse ud i tagrenden eller ved tagfoden.

Understrygning skal foretages i gråvejr, gerne let regn – hvis det ikke kan lade sig gøre skal tagstenene vandes inden understrygning – ikke til blankt vand, men så de er fugtige og ikke suger fugtigheden ud af understrygningsmørtlen. Understrygning kan ikke udføres i frost eller med udsigt til frost indenfor den nærmeste uge.

Understrygning på gamle bygninger dvs ældre end 1940 udføres med hydraulisk kalkmørtel – benævnes KKh  i vægtforholdet 50/50/575 – dvs 50 kg kulekalk, 50 kg hydraulisk kalk og 565 kg skarpt grus med  sandskorn mellem 0-6 mm. Grus fra stranden kan ikke bruges. Hertil tilsættes 5 liter fæhår per 100 liter mørtel. Fæhår kan erstattes af glasfibertråde.

På gavlene og ved tagfoden hvor man ikke kan komme til at understryge skal anvendes en blanding KKh 20/80/475 som ovenfor beskrevet. Samme anvendes ved overstrygning.

Blandingen af mørtlen udføres ved at blande kulekalken med halvdelen af gruset i en tvangsblander eller med piskeris uden tilsætning af vand. Herefter tilsættes resten af gruset og der piskes/blandes min. 5 minutter. Hvis der efter nogle minutter sætter vand op på overfladen skal den piskes yderligere.

Denne blanding kan stå i lang tid når den klappes klat på overfladen og dækkes med plastfolie.

Til den hydrauliske mørtel anvendes:

Den beskrevne mængde 50 kg hydrauliske kalk, der leveres som pulver i pose og helst skal være NHL-mærket, importeres i dag primært fra Frankrig, blandes med 150 kg grus uden tilsætning af vand, hertil sættes 2 dele af den forud blandede kulekalkmørtel. Der skal piskes højst 5 minutter og herunder iblandes fæhår – bemærk hestehår og svinebørster kan ikke anvendes.

Hydaulisk mørtel kan ikke henstå natten over !

 

Udførelse:

Løs eller revnet mørtel fjernes fra stenene forsigtigt så de ikke beskadiges. Der lægges en mørtelpølse op netop så stor at den dækker ud mellem nabostenene , men ikke over stenfladen. Der må ikke presse så meget at stenene løftes, de skal forblive i samme niveau. Mørtelpølsen glattes med murskeen, og der stryges efter med en våd pensel .

Ganske samme teknik anvendes ved overstrygning.

Rygninger:

Løstliggende rygningssten aftages, de spules rene på undersiden og svummes med en kKh mørtel som ovenfor dog med blandingsforholdet 100/400 altså 100 kg hydraulisk mørtel til 400 kg kulekalkmørtel. Når den mørtel  er tør anvendes den beskrevne KKh  mørtel 20/80/475. Mellemrummet fyldes delvis med teglstensstumper. Der må aldrig oplægges rygningslægte og stenene må ikke skrues fast.

Afvanding af tagvand:

Mange kirker har ikke eller ku n delvist tagrender. Opsætning af tagrender, overfladedræn o lign kræver godkendelse fra de kirkelige myndigheder i hvert enkelt tilfælde.

Der hvor der er tagrender eller planlægges ansøgning om nye, skal der tages hensyn til de forventede øgede nedbørsmængder. Det gælder såvel kirker som andre bygninger.

Tagrender og ikke mindst nedløbsrør og tagbrønde skal efterses flere gange årligt og herved renses. Ved mange store træer i omgivelserne skal der renses flere gange i efteråret og igen ved blomstringstid. Hvis sådanne forhold er aktuelle kan det være fordelagtigt at oplægge et netrør i tagrenden, så der ikke lægger sig blade o lign, men at de i stedet blæser af i tørvejr.

Mange steder er render og nedløb for små allerede nu og må antages at være det i fremtiden.

Hovedreglen er at 1 cm2 i tværsnit på renden afvander 1 m2 tagflade, denne regel er i mange år blevet overskredet med mindst 30 % , og det er hvad der nu viser sig konsekvenser af.

Et mere håndterbart eksempel er, at et tag på 16 meters længde og halv bredde på 5 meter svarer til et tagrendesnit (bredde) på mellem 285 og 333 mm. Et nedløbsrør kan afvande 2 m2 per 1 cm2 , dvs det ovenstående eksempel giver et nedløbsrør på 67 mm i diameter, men 87 - 102 mm kan anbefales.

Render kan udføres i zink eller kobber. Vælges kobber skal alt metal under kobberdelene være af samme materiale, da der ellers meget hurtigt opstå galvanisk tæring. Ved tagrendelængder over ca  6 meter skal der lægges et ekspansionsstykke, da lodninger ellers vil revne når metallet udvider/trækker sig sammen med temperaturen. Der skal ikke anvendes nitter o lign på zinkrender og andre zinkinddækninger.

Det er nemmest at føre tilsyn med nedløbene, hvis de er monteret med udløbstud. Den kan være kombineret med en halvcirkulær jernrist på nedløbsbrønden – derved blæser bladene af risten. Alternativt kan anvendes en Kinnekulla-rende, dvs en slags rendesten af enten granit, sandsten, klinker, der fører vandet lidt længere væk fra bygningen.

Mange steder er udført afløb med tragt og rand mod brønden. Den skal være forsynet med et skydestykke, dvs. være løs så den uden besvær kan løftes og efterses for snavs.

 

Litteratur:

Der findes selvfølgelig megen litteratur om disse emner:

Her er anvendt: Om byggeskik og vedligeholdelse:  Fredningsstyrelsen v/

Jørgen Ganshorn & Niels Erik Jensen, 1983

Renoveringshåndbogen: Mur og Tag: Teknologisk institut v/ K Egholm, H Hansen, J Østergaard, 1999

Byggebogen: red. Poul Kjærgaard 1948

Murerfagets vejledninger forskellige år

 

Jørgen Ganshorn

Arkitekt maa

 
 
  Middelfart provsti - Provstikontor: Brogade 9-11, 5500 Middelfart. Tlf. 64 42 10 70 mail:middelfart.provsti@km.dklogin Cookiepolitik  

1. Dine cookie settings
Funktionelle cookies, marketing og tracking
Cookies der giver os mulighed for at analysere webstedets anvendelse, så vi kan måle og forbedre ydelsen, og cookies der bruges af reklameselskaber eller annoncerende selskaber til at slå annoncer op, som er relevante for dine interesser.
 Alle

Nødvendige cookies
Cookies der er nødvendige for sidens funktionalitet.
 Nødvendige


2. Dette website anvender cookies

En cookie er en lille tekst-fil, som vi gemmer på din computer for at kunne holde styr på, hvad der sker under dit besøg og for at kunne genkende computeren.
En cookie indeholder kun tekst, er ikke et program og indeholder ikke virus.

3. Formål med cookies på vores website:
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvendes cookies således som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

4. Sådan sletter eller blokerer du for cookies i din browser
minecookies.org/cookiehandtering


5. Liste over brugte cookies:
NavnFormålUdbyderUdløber

Vi bruger cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer, til at vise dig funktioner til sociale medier og til at analysere vores trafik.
Vi deler også oplysninger om din brug af vores website med vores partnere inden for sociale medier, annonceringspartnere og analysepartnere. Få flere oplysninger

OK Læs mere