Konventshistorie
Konventshistorie
|
|
Konvent i Husby Præstegaard d. 8. Maj 1934 Efter Indbydelse af Sognepræst Erik Spur og Frue afholdtes Foraarskonvent i ovennævnte Præstegaard d. 8. Maj 1934. Vejret var straalende. Deltagelsen i Konventet var knap saa straalende. Flere forskelleige Omstændigheder hindrede Flertallet af Konventets Medlemmer i at møde. Af Udeblivelsesaarsager nævnes: Sygdom (Fog Nielsen), Sølv- eller Guldbryllupsdeltagelse: Terkelsen, Andersen, Nr. Aaby. Sudanmissionsmøde: Kinch, Strib. Af hidtil uopklarede Aarsager maatte man savne: Johs. I. Hansen, Middelfart, Rasmussen, Kauslunde, M. Hansen, Vejlby. Mødte var saaledes: H.H.Provst Øllgaard’s, Spr. Jacobsen, S.Tranæs’s, H.Andersen’s, Gamborg, Idum’s, Føns samt Formanden’s. Den omsorgsfulde vært havde raadet Bod paa Manglen af normale Medlemmer, ved egenmægtigt at invitere enkelte Venner af Huset nl.: Forstanderinde Frk. Lind, Udby og Forstander Skov og Frue, Køng Højskole. For denne Adfærd blev der pr. Ansøgning meddelt Værtens Absolution. I øvrigt fik Konventet et andet forløb end vanligt. Efter forud indhentet konventslig Tilladelse havde Spr. Spur nemlig indbudt som Taler Redaktør af Højskolebladet Helge Skovmand, Kolding. Havende nydt Kaffen toges der fat på det immaterielle. Redaktøren indledte over Emnet: Grundtvig og Nutiden. Som ledende Synspunkt hævdede Taleren Forskellen mellem dem, der i deres Behandling af Grundtvig gaar ud fra den levende Tradition, og dem, der i deres Bedømmelse lægger litterære Synspunkter til Grund. Talerens Udgangspunkt og personlige Stade var Traditionens, idet denne har noget af Livets Godkendelse over sig. Efter en interessant Paavisning af disse to Synspunkters fremkomst… (det litterære stikker alene Hovedet frem i H.N.Clausens Kritik af Begravelsestalerne over Grundtvig, men ellers er det traditionsbaarne eneraadende de første 25 aar efter Gr.’s Død (da analyserede man f.Ex. ikke Gr.’s Digte)… i de næste 25 aar er det stadig de traditionsprægede Synspunkter, der har Overtaget, selvom man dog i denne Periode begynder at sætte Spørgsmaalstegn ved et og andet (Begtrup kalder f.Ex. Gr. ”snakkesalig” i en viss Periode) – nu begynder Monrad Analyse af Gr.’s Digtning – men medens denne litterære Gr.’s Behandling kommer fra Folk ”indefra”, begynder nu Folk ”udefra” at undersøge Gr. Nu bliver Gr. Professorers Emne. ..) gik Taleren over til en saare grundig Omtale af Edv. Lehmanns Bog om Grundtvig. I Lehmann saa Taleren et Exp. paa den typiske videnskabelige-litterære Opfattelse af Gr.. ” Et saa skarpt Modsætningsforhold bestaar der mellem en Lehmann og Gr., at dette gør Lehmann tvivlsom som Vejleder her”. ” Er ikke Lehmann paa én Gang Ven med Aser og Jætter.” Paa mange Enkeltpunkter paaviste nu Redaktør Skovmand formentlige Uoverensstemmelser mellem den ”lehmannske” og den virkelige Grundtvig. Grundtvigs Barndom og hans Latinskoleophold vurderer L. fejl. Ligeledes mener Taleren, at Lehmann er paa Vildspor, naar han i Grundtvigs ”mageløse Opdagelse” bare ser en ”ætiologisk Legende”. Lehmann har heller ikke Ret i at svække Grundtvigs Betydning ved at paavise hidtil ukendte Forbindelseslinier med det, Grundtvig siger, og det andre kan have sagt. Naar man f.Ex. kan paavise manglende Originalitet i ”Kirkens Genmæle” svækker det ikke Genmælets Værdi. ”Helheden er en vidunderlig Perle hentet op fra Dybet”. H.Skovmand underbyggede yderligere sin Kritik af Lehmanns Grundtvigbehandling ved Henvisning til Professor Rubows Anmeldelse af det omhandlede Værk i Historisk Tidsskrift, i hv. Rubow understreger ”det primitive Menneske” i Gr., og ogsaa kan sige med Hensyn til Lehmanns Kritik af Gr.’s ”Opdagelse”: her er et Fejlskud. Fremdeles mindede Taleren om Vilh. Grønbechs Kritik fremsat i ”Kampen om Mennesket”, samt V. Ammundsens i ”Gads danske Magasin”. Taleren konkluderede: Hævdelsen af, at Edv. Lehmanns Gr.’s Arbejde er et kæmpemæssigt forsøg på at lave en ny kæmpemæssig Grundtvig. ”Er Edv. Lehmanns Grundtvig Grundtvig, har der ikke været nogen Grundtvig”--- Referatet kan kun give en Anelse om Foredragsholderens særdeles dygtige, interessante og med personlig Indlevelse udarbejdede Indlæg. Det var et absolut respektindgydende Arbejde, som Konventsdeltagerne kun kunne være glade for at stifte Bekendtskab med.--- Tiden og Lejligheden var ikke til videre Forhandling. Formanden takkede for foredraget. Provst Øllgaard bemærkede, at det var - trods alt – af ikke ringe Betydning, at der var en frugtbar Forbindelse mellem den traditionsbaarne og den litterært bestemte Grundtvigianisme. – Efter en kortvarig Besigtigelse af den velholdte, udsigtsrige Have, bænkedes Selskabet ved et overdaadigt Middagsbord i den kunstnerisk udstyrede Spisestue. Der serveredes Rødvin, en utilladelig Luksus! Formanden protesterede, hvorefter alle med god Appetit tømte Glassene. Værtens Velkomsttale kaldte Formanden op til Taksigelse. Særligt maa nævnes, at Konventet hyldede 25 Aars Jubilaren: Idum, Føns. Saa lang en Tid har nævnte været et godt og trofast Konventsmedlem, hvis historiske Indsigt, ogsaa i Konventets Fortid, har været Medlemmer til Nytte og Glæde. Om Aftenen Kl. 7 1/2 afholdtes Gudstjeneste i den prægtige Husby Kirke. Kun faa Kirkegængere var mødte. Formanden prædikede over: Markus 9.17-29. Værten holdt Skriftetale. Hjemkommen til Præstegaarden indtoges The, hvorefter man drog hver til sit, glade over en god Konventsdag med hinanden.
Jubilæumskonvent i Asperup Præstegaard: 31. Aug. 1934 D. 31. August afholdtes Konvent i Asperup Præstegaard efter Indbydelse af Provst Øllgaard og Frue. Konventet fik et særligt festligt Præg i Erindringen om, at det i 1934 (den 14. Juli) var 100 Aar siden, Herredskonventet oprettedes i dets nuværende Skikkelse. I denne Anledning havde Provsten ønsket at være Vært, skønt det ikke var hans Tur. I samme Anledning var der udgaaet Indbydelse til følgende tidligere konventsmedlemmer: Biskop Rud og Frue, tidligere Kauslunde; Provst G. Schovsbo og Frue, Vemmetofte, før Nr. Aaby, Pastor emer. Kjærgaard og Frue, tidl. Kauslunde. Pastor Bartholdy Møller og Frue, Espergærde, før: Brenderup og Pastor Karstoft og Frue, før Gamborg. Desværre var de to sidstnævnte Familier forhindrede i at møde. Af de nuværende mMedlemmer var – fraregnet Spur, Husby, der var syg, alle Præsterne mødte nl: Fog Nielsen, Middelfart; Johs. I Hansen res. Kap. i Middelfart; Kr. Andersen, Nr. Aaby – Terkelsen, Gelsted – Jacobsen, Balslev – Tranæs, Brenderup – R. Faurskov Laursen, Fjelsted – Holger Andersen, Gamborg – Rasmussen, Kauslunde – Kinch, Strib – M. hansen Vejlby – Idom, Føns – H. Øllgaard, Asperup. Flg. Fruer var fraværende: Tranæs, Andersen (Gamborg), Kinch, Spur, Jacobsen; Hansen, Middelfart. Deltagere i 100-års Jubilæumskonventet i Asperup den 31. august 1934 Bageste række fra venstre: Hansen, Vejlby - Fru Øllgaard, Asperup - Terkelsen, Gelsted - Fru Laursen, Fjellerup - Bispinde Rud - I straalende sommervejr mødtes man til Kaffefrokost kl. 12 ½. Allerede kl. 1 ½ toges fat paa det aandelige. Spr. Idom, Føns, Historikeren blandt Medlemmerne, gav et orienterende Udsyn over Konventets Historie. Da Idom paa Opfordring indvilligede i at lade trykke og tilsende Medlemmerne sit Foredrag som en Erindring fra Dagen, henvises til dette. Underskrevet af de deltagende præster.
|
|
