Konventshistorie

 

 

                                
Startside
Op

Skriv til
Webmaster

Skriv til
provstiet

Skriv til din sognepræst

Skriv til dit menighedsråd

 

 

 

 

 


Fra konventsprotokollen:

Konvent i Husby Præstegaard d. 8. Maj 1934

Efter Indbydelse af Sognepræst Erik Spur og Frue afholdtes Foraarskonvent i ovennævnte Præstegaard d. 8. Maj 1934. Vejret var straalende. Deltagelsen i Konventet var knap saa straalende. Flere forskelleige Omstændigheder hindrede Flertallet af Konventets Medlemmer i at møde. Af Udeblivelsesaarsager nævnes: Sygdom (Fog Nielsen), Sølv- eller Guldbryllupsdeltagelse: Terkelsen, Andersen, Nr. Aaby. Sudanmissionsmøde: Kinch, Strib. Af hidtil uopklarede Aarsager maatte man savne: Johs. I. Hansen, Middelfart, Rasmussen, Kauslunde, M. Hansen, Vejlby. Mødte var saaledes: H.H.Provst Øllgaard’s, Spr. Jacobsen, S.Tranæs’s, H.Andersen’s, Gamborg, Idum’s, Føns samt Formanden’s. Den omsorgsfulde vært havde raadet Bod paa Manglen af normale Medlemmer, ved egenmægtigt at invitere enkelte Venner af Huset nl.: Forstanderinde Frk. Lind, Udby og Forstander Skov og Frue, Køng Højskole. For denne Adfærd blev der pr. Ansøgning meddelt Værtens Absolution. I øvrigt fik Konventet et andet forløb end vanligt. Efter forud indhentet konventslig Tilladelse havde Spr. Spur nemlig indbudt som Taler Redaktør af Højskolebladet Helge Skovmand, Kolding. Havende nydt Kaffen toges der fat på det immaterielle. Redaktøren indledte over Emnet: Grundtvig og Nutiden. Som ledende Synspunkt hævdede Taleren Forskellen mellem dem, der i deres Behandling af Grundtvig gaar ud fra den levende Tradition, og dem, der i deres Bedømmelse lægger litterære Synspunkter til Grund. Talerens Udgangspunkt og personlige Stade var Traditionens, idet denne har noget af Livets Godkendelse over sig. Efter en interessant Paavisning af disse to Synspunkters fremkomst… (det litterære stikker alene Hovedet frem i H.N.Clausens Kritik af Begravelsestalerne over Grundtvig, men ellers er det traditionsbaarne eneraadende de første 25 aar efter Gr.’s Død (da analyserede man f.Ex. ikke Gr.’s Digte)… i de næste 25 aar er det stadig de traditionsprægede Synspunkter, der har Overtaget, selvom man dog i denne Periode begynder at sætte Spørgsmaalstegn ved et og andet (Begtrup kalder f.Ex. Gr. ”snakkesalig” i en viss Periode) – nu begynder Monrad Analyse af Gr.’s Digtning – men medens denne litterære Gr.’s Behandling kommer fra Folk ”indefra”, begynder nu Folk ”udefra” at undersøge Gr. Nu bliver Gr. Professorers Emne. ..) gik Taleren over til en saare grundig Omtale af Edv. Lehmanns Bog om Grundtvig. I Lehmann saa Taleren et  Exp. paa den typiske videnskabelige-litterære Opfattelse af Gr.. ” Et saa skarpt Modsætningsforhold bestaar der mellem en Lehmann og Gr., at dette gør Lehmann tvivlsom som Vejleder her”. ” Er ikke Lehmann paa én Gang Ven med Aser og Jætter.” Paa mange Enkeltpunkter paaviste nu Redaktør Skovmand formentlige Uoverensstemmelser mellem den ”lehmannske” og den virkelige Grundtvig. Grundtvigs Barndom og hans Latinskoleophold vurderer L. fejl. Ligeledes mener Taleren, at Lehmann er paa Vildspor, naar han i Grundtvigs ”mageløse Opdagelse” bare ser en ”ætiologisk Legende”. Lehmann har heller ikke Ret i at svække Grundtvigs Betydning ved at paavise hidtil ukendte Forbindelseslinier med det, Grundtvig siger, og det andre kan have sagt. Naar man f.Ex. kan paavise manglende Originalitet i ”Kirkens Genmæle” svækker det ikke Genmælets Værdi. ”Helheden er en vidunderlig Perle hentet op fra Dybet”.

H.Skovmand underbyggede yderligere sin Kritik af Lehmanns Grundtvigbehandling ved Henvisning til Professor Rubows Anmeldelse af det omhandlede Værk i Historisk Tidsskrift, i hv. Rubow understreger ”det primitive Menneske” i Gr., og ogsaa kan sige med Hensyn til Lehmanns Kritik af Gr.’s ”Opdagelse”: her er et Fejlskud. Fremdeles mindede Taleren om Vilh. Grønbechs Kritik fremsat i ”Kampen om Mennesket”, samt V. Ammundsens i ”Gads danske Magasin”. Taleren konkluderede: Hævdelsen af, at Edv. Lehmanns Gr.’s Arbejde er et kæmpemæssigt forsøg på at lave en ny kæmpemæssig Grundtvig. ”Er Edv. Lehmanns Grundtvig Grundtvig, har der ikke været nogen Grundtvig”---

Referatet kan kun give en Anelse om Foredragsholderens særdeles dygtige, interessante og med personlig Indlevelse udarbejdede Indlæg. Det var et absolut respektindgydende Arbejde, som Konventsdeltagerne kun kunne være glade for at stifte Bekendtskab med.--- Tiden og Lejligheden var ikke til videre Forhandling. Formanden takkede for foredraget.  Provst Øllgaard bemærkede, at det var - trods alt – af ikke ringe Betydning, at der var en frugtbar Forbindelse mellem den traditionsbaarne og den litterært bestemte Grundtvigianisme. –

Efter en kortvarig Besigtigelse af den velholdte, udsigtsrige Have, bænkedes Selskabet ved et overdaadigt Middagsbord i den kunstnerisk udstyrede Spisestue. Der serveredes Rødvin, en utilladelig Luksus! Formanden protesterede, hvorefter alle med god Appetit tømte Glassene. Værtens Velkomsttale kaldte Formanden op til Taksigelse. Særligt maa nævnes, at Konventet hyldede 25 Aars Jubilaren: Idum, Føns. Saa lang en Tid har nævnte været et godt og trofast Konventsmedlem, hvis historiske Indsigt, ogsaa i Konventets Fortid, har været Medlemmer til Nytte og Glæde.

Om Aftenen Kl. 7 1/2 afholdtes Gudstjeneste i den prægtige Husby Kirke. Kun faa Kirkegængere var mødte. Formanden prædikede over: Markus 9.17-29. Værten holdt Skriftetale.

Hjemkommen til Præstegaarden indtoges The, hvorefter man drog hver til sit, glade over en god Konventsdag med hinanden.

 

Jubilæumskonvent i Asperup Præstegaard: 31. Aug. 1934

D. 31. August afholdtes Konvent i Asperup Præstegaard efter Indbydelse af Provst Øllgaard og Frue.  Konventet fik et særligt festligt Præg i Erindringen om, at det i 1934 (den 14. Juli) var 100 Aar siden, Herredskonventet oprettedes i dets nuværende Skikkelse. I denne Anledning havde Provsten ønsket at være Vært, skønt det ikke var hans Tur. I samme Anledning var der udgaaet Indbydelse til følgende tidligere konventsmedlemmer: Biskop Rud og Frue, tidligere Kauslunde; Provst G. Schovsbo og Frue, Vemmetofte, før Nr. Aaby, Pastor emer. Kjærgaard og Frue, tidl. Kauslunde. Pastor Bartholdy Møller og Frue, Espergærde, før: Brenderup og Pastor Karstoft og Frue, før Gamborg. Desværre var de to sidstnævnte Familier forhindrede i at møde. Af de nuværende mMedlemmer var – fraregnet Spur, Husby, der var syg, alle Præsterne mødte nl: Fog Nielsen, Middelfart; Johs. I Hansen res. Kap. i Middelfart; Kr. Andersen, Nr. Aaby – Terkelsen, Gelsted – Jacobsen, Balslev – Tranæs, Brenderup – R. Faurskov Laursen, Fjelsted – Holger Andersen, Gamborg – Rasmussen, Kauslunde – Kinch, Strib – M. hansen Vejlby – Idom, Føns – H. Øllgaard, Asperup. Flg. Fruer var fraværende: Tranæs, Andersen (Gamborg), Kinch, Spur, Jacobsen; Hansen, Middelfart.

Deltagere i 100-års Jubilæumskonventet i Asperup den 31. august 1934

Bageste række fra venstre: Hansen, Vejlby - Fru Øllgaard, Asperup - Terkelsen, Gelsted - Fru Laursen, Fjellerup - Bispinde Rud -
Fru Andersen, Nr. Aaby - Fru Idum, Føns - Holger Andersen, Gamborg - Fru Rasmussen, Kauslunde - Johs. I. Hansen, Middelfart -
Kinch, Strib - Rasmussen, Kauslunde - Fog Nielsen, Middelfart - Schousbo, Vemmetofte, før Nr. Aaby - Andersen, Nr. Aaby -
Kjærgaard, før Kauslunde.
Forreste række fra venstre: Fru Hansen, Vejlby - Fru Terkelsen - Idum, Føns - Jacobsen, Balslev - R. Faurskov-Laursen, Fjelsted -
Biskop Rud - Fru Kjærgaard - Fru Fog Nielsen - Fru Scousbo (stående).
Siddende på den bare jord fra venstre: Tranæs, Brenderup - Øllgaard, Asperup.

I straalende sommervejr mødtes man til Kaffefrokost kl. 12 ½. Allerede kl. 1 ½ toges fat paa det aandelige. Spr. Idom, Føns, Historikeren blandt Medlemmerne, gav et orienterende Udsyn over Konventets Historie. Da Idom paa Opfordring indvilligede i at lade trykke og tilsende Medlemmerne sit Foredrag som en Erindring fra Dagen, henvises til dette.
Kl. 2 ½ fik Værten, Provst Øllgaard Ordet for at indlede en Forhandling over Ordene: ”Din Tro har frelst dig”: Math. 9,22; Luk. 7,50. Luk. 17,19.
Taleren behandlede 1) først Emnet under et religionspsykologisk, 2) dernæst under et dogmatisk Synspunkt. Ad 1): I Mt.9 og Luk 17 var det muligt at opfatte Udsagnet: at frelse lig med: gøre rask og Ordet: Tro = Selvsuggestion, altsaa: hendes egen sjælelige Indsats. Ligedan kan man tolke: Luk. 17. Men med Hensyn til Luk.7 er det anderledes. Her betyder Frelse: Udfrielse fra Døden og Indførelse i Guds Rige. Det tilsvarende maa vel ogsaa gælde eller medregnes de to førstnævnte Steder. Men er det saaledes, hvorfor siger Jesus saa disse Ord: Din Tro har frelst dig? Spørgsmaalet er betimeligt. Jesu Ord kunne have fristet dem til Selvhævdelse.
I: Et Svar: Jesus sagde dette til disse tre, men han sagde det ikke til alle, og disse tre fik disse Ord, fordi de kunne taale atb høre dem, da de i det Øjeblik vidste om deres egen Ringhed og Guds Storhed. Der er to slags Mennesker, der ej taaler at høre de nævnte Jesusord: de selvkredsende, selvoptagne og : de anfægtede, de tvivlende. Luthers Eksempel viser os, at dette Jesusudsagn kan før et Menneske ind i den dybeste Anfægtelse. Saadan var det nu – modsat vel tiest os – ikke med de i Skriftstederne nævnte tre Mennesker. Meningen med Ordene er ikke at opstille en Betingelse for Guds Frelse. Det er hver Gang sagt til yderligere Igangsættelse og til Opmuntring og til at hjælpe Mennesker at fastholde: Tro er betingelsesløs.
II: Læg Mærke til, at disse Ord ikke kan omskrives til indirekte Tale. Et Menneske, som et af de her omtalte, kunne ikke sige: Saa sagde Jesus: Min tro har frelst mig! Om Troen gælder den billedlige Tale : Et Menneske ville altid sige, hjemkommen fra en kgl. Audiens: Saa rakte Kongen mig Haanden – aldrig: Saa gav jeg Kongen Haanden. (Dette sidste er saa ganske selvfølgeligt ligetil).
III: Jesus sagde de nævnte Ord: Din Tro…, fordi han var et Menneske. Reglen for ham var Skuffelse. Derfor udbrød han vilkaarligt glad, naar han en sjælden Gang mødte Mennesker, der som disse stod i den rette Stilling overfor ham, Troens Holdning.
Dogmatisk Vurdering af: ”Din Tro har frelst dig”.
Taler man dogmatisk vurderende, maa det ske ud fra et Hovedsynspunkt. Hovedsynspunktet for Foredragsholderen er: Frelsen er Guds Sag og hans alene.
Allerede selve Ordet: Frelse leder til denne Udtalelse, al den Stund kun den Slave kan frigøres, (”faa en fri Hals”) fra Trællingen, som frigøres, faar Ringen borttaget af hans Herre. Frelse sig kan et Menneske ej selv. Korsordene: ”Frels dig selv” var netop Spotteord. Frelsen er aldrig min egen, men den andens Sag. I Frelsen er jeg den passive, Han den aktive. Deri bestaar Frelsen, at Gud fører os ud af Syndens og Dødens Rige ind i sit Rige. Jf. Rom.3. Jf. ”For mennesker er dette umuligt, for Gud er alle Ting mulig.” Derfor maa Ordene: Din Tro har frelst dig aldrig mistolkes som om værende noget af vort. Tro er ikke en almindelig sjælelig Evne, som ethvert Menneske har – men noget andet. Naar der derfor f. Exp. hos P. Madsen tales om Viljeshengivelse i Troens Forhold, maa det siges, at saadant svækker Troens Betydning. Omvendt gælder: ”Det menneskeliges Indsats raderes helt ud.” Talen om Gudsbilledet maa ogsaa helst holdes ude. ”At nogen har Lyst til at fastholde denne Tale, forstaar jeg ikke.” (H. Øllg.)
Summen af det hele bliver da det, som Luther og nu Barth understreger: Troen, - heller ej ”din Tro”-, er ikke et psykologisk Udtryk for noget i mig, men Guds Gave. -----
Efter dette gode evang.-lutherske Foredrag fulgte en længere Forhandling, hvori deltog Terkelsen, Hansen, Middelfart,; Hansen, Vejlby: ”saadan som et Menneske tror Gud, saadan kan det faa del af ham.” Biskoppen: ”Det modsigelsesfyldte maa blive staaende”. Bliver man konsekvent, skal man være varlig jf. Lefolii: ”Konsekvent, det er Gud ikke, det er kun hans Majestæt Satan” – ”Der er Menensker, Gud ikke kan frelse.” ”Det gaar ej an at tage Ansvaret fra Mennesker.” Ligeledes fastholdt Biskoppen det grundtvigske Syn paa Gudsbilledet. Med Indlederen erklærede sig Tranæs og Formanden enige. Sidstnævnte erindrede om P. Althaus’ udsagn: ”Jeg ved ikke, om jeg tror, men jeg ved, paa hvem jeg tror.” ---
Efter Foredraget fulgte et ”Frikvarter”, der tilbragtes i den parkagtige Have, hvis Frugter blev besigtiget og – nydt. Dernæst: En særdeles tillokkende Middag, der skaffede Vlærtinden megen Tak og Ros. Bordtalerne var mange: For Gæsterne – for Værtens – for den bortdragende Pastor Hansen og Frue, Vejlby. Især erindrer vi den tidligere Conventsformands, Provst schovsbos Ord.  Næsten for hurtigt maatte Bordet hæves af Hensyn til Gudstjenesten i den skønne Asperup Kirke. Her prædikede Biskop Rud over Teksten: Filip.1,3-11 betonende Væksten og Frugten i den kristnes Liv. Provst G. Schovsbo holdt en original, poetisk betonet, Altergangstale mundende ud i Samling om Ordene: ”For Eder”. Kirken var overfyldt.
Hjemkommen til Præstegaarden fik vi atter et materielt Bevis paa Værtsfolkenes store Gæstfrihed. Der var ved Afskeden god Enighed om, at det er godt at mødes til Konvent. Forhaabentligt gaar da Konventet et godt nyt Aarhundrede i møde!
Til Enkeprovstinde Knudsen, før Middelfart, nu Ribe, afsendtes en skriftlig Hilsen.

Underskrevet af de deltagende præster.

 


Sognenes hjemmesider:
  Middelfart   Vejlby-Strib-Røjleskov     Kauslunde-Gamborg     Asperup-Roerslev     Nørre Aaby
Føns-Ørslev-Udby-Husby     Brenderup-Indslev     Gelsted     Balslev-Ejby     Fjelsted-Harndrup    Tanderup