Ordbogen
Ordbogen
|
|
Udarbejdet af Middelfart provsti 2000 – revideret oktober 2004 og november 2008
Afløsningspligt: En pligt for tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte til vederlagsfrit at afløse kolleger indenfor et nærmere fastsat tidsrum. Afskedigelsesprocedurer: Her følges altid de gældende overenskomstregler og fagretlige procedurer. Det er meget vigtigt, at disse regler overholdes. Spørg hellere en gang for meget i provstiet eller stiftet. Læs retsreglerne. (s.d.) Almindelige forkortelser: KM = Kirkeministeriet PU = Provstiudvalget Mhr = Menighedsråd Stiftet = Fyens Stift FLØS = Folkekirkens Lønservice KIS = Kirkeministeriets Informationssystem DNK = Den nye Kirkebog SØS = Stifternes Økonomisystem LIS = Ledelsens Informationssystem LMR = Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer SCL = Statens centrale Lønsystem STK = Statsansattes Kartel ATP = Arbejdsmarkedets tillægspension AM = Arbejdsmarked AER= Arbejdsmarkedets elevrefusion AES = Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring OSV = Og så videre… Ansatte ved kirken: Kirkegårdsleder. Ansat ved større bykirkegårde med ansvar for kirkegårdenes drift og vedligeholdelse. Gravermedhjælper. Ansat i henhold til et udregnet antal medhjælpstimer for graveren Kirkesanger. Ansat som forsanger ved gudstjenester og kirkelige handlinger i henhold til regulativ herom. Kirkekorsangere. Ansatte ved kirker med kor i henhold til regulativ herom. Organist. Ansat enten i lønrammestilling for uddannede organister (DOKS eller PO) eller som honorarlønnet i henhold til regulativ herom. Lønfastsættelsen for honorarlønnede organister og kirkesangere bestemmes helt af menighedsrådet. Sognemedhjælper. Ansat i større menigheder som medhjælp ved undervisning m.v. Kordegn. Ansat til varetagelse af især kirkebogsføring og kontorarbejde i større menigheder (over 5000 medlemmer). Kirketjener. Ansat ved større menigheder til varetagelse af renholdelse og klargøring af kirken til gudstjenester og kirkelige handlinger m.v. i henhold til regulativ herom. Præst. Teolog ansat af KM til varetagelse af gudstjenester og kirkelige handlinger samt undervisning og samtaler. Ansat i henhold til KM’s ansættelsesbrev og biskoppens kollats. Præstesekretær. Ansat som især medhjælp til kirkebogsføring ved større menigheder (som regel over 2600 medlemmer). Ansættelsesbrev: Skal udfærdiges ved enhver ansættelse. Skema hertil fås ved henvendelse til provstiet. Biskoppen: Biskoppen vælges af stiftets menighedsrådsmedlemmer og er øverste myndighed i stiftet sammen med stiftamtmanden. De udgør tilsammen den såkaldte stiftsøvrighed, der skal godkende alle bygge- og restaureringssager, behandle klagesager m.v. Biskoppen ordinerer præster og udsteder kollats – dvs. ansættelsesbrev - for præsterne, og han fører tilsyn med kirkelivet i stiftet – til dels gennem provsterne. Boligcirkulæret: Vedrører regler for præsteboligens vedligeholdelse. Budgetsamråd: Møder mellem mhr. og PU vedr. budgetternes størrelse. Der afholdes budgetsamråd hvert år i august/september måned for formænd og kasserere. På disse samråd orienteres om ligningsområdets økonomiske situation, og der drøftes forskellige forhold af økonomisk interesse. Budgetter: Budgetterne for næste år laves på baggrund af de rammetal, der udmeldes fra provstiudvalget i april måned. Budgetterne skal holdes indenfor disse rammetal. Inden 15. september skal PU aflevere ligningstallene til kommunalbestyrelsen. De endelige budgetter skal være provstiet i hænde senest 1. november. Bureaukratisk: Almindelig anvendt betegnelse for Folkekirkens administration. Byggeregnskaber: Der føres særskilt regnskab vedr. større byggeri eller restaurering der foretages for lånte stiftsmidler(s.d.). Dette regnskab skal, når byggeriet er slut, underskrives af formand og kasserer og sendes til PU som videresender det til revision. Herfra kommer det retur med eventuelle bemærkninger. Skal herefter godkendes af PU og sendes til Stiftet til endelig godkendelse. Bygningssagkyndig: 1.Valgt af mhr. som sagkyndig bistand ved synsforretninger. 2.Udpeget af provsten som sagkyndig bistand ved provstesyn. 3. Hvad de fleste mener selv at være. Cirkulærer: Rundskrivelser fra KM. Dem kommer der en del af. Distriktsforeningen: Den lokale fynske afdeling af Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer. Ferie: Det er vigtigt, at alle ansatte afholder deres ferie i ferieåret, da mhr. ellers kan komme til at skulle udbetale feriepenge f.eks. ved afsked. Der bør altid være en ajourført ferieplan i mhr. Det er kontaktpersonen (s.d.) der fører regnskab med ferieplaner og afholdt ferie. Formandsmødet: Møde for menighedsrådsformændene i provstiet, som afholdes hvert år i december med lidt god mad og drøftelse af fælles anliggender. Formandsvalg: Foretages hvert år inden 1. søndag i Advent. Kun personer, der har været formand i fire år i træk kan nægte at blive valgt til formand. Samtidig vælges også næstformand. De øvrige poster er for 4 år. Formynderisk: Ofte brugt benævnelse om PU’s virksomhed Forpagtning: Der hører en del jord til nogle af præstegårdene, og den bestyres også af menighedsrådene, som normalt forpagter jorden ud til en landmand. Reglerne om forpagtning kan læses i Retsreglerne (s.d),og det er obligatorisk at kontakte præstegårdskonsulenten desangående, når kontrakter skal fornys m.v. Forretningsorden: Vedtages for hvert menighedsråd. Landsforeningen har udgivet et forslag til forretningsorden, som bør gennemgås nøje på et af de første rådsmøder. Fråds: Kommunalt syn på kirkernes almindelige forbrug. Fællesfonden: Se Landskirkeskat. Gudstjenester: Forkyndelsen af evangeliet om syndernes forladelse og Guds betingelsesløse kærlighed er baggrunden for hele menighedsrådets arbejde. Dertil hører afholdelse af dåb og altergang samt kirkelige handlinger som bryllup, begravelse og konfirmation. Denne forkyndelse foregår først og fremmest ved gudstjenesten, som derfor også er det omdrejningspunkt, hvorom hele det kirkelige liv drejer sig og udgangspunkt for det alt sammen. Uden gudstjeneste er der ingen kirke. Det er præsten, der har ansvaret for gudstjenestens afvikling. Menighedsrådet er medbestemmende i forhold til nye ritualer og gudstjenestetider og i særlig grad ved præsteansættelser og har selvfølgelig også i det daglige et stort medansvar for den forkyndelse og hele det kirkelige liv, der leves i sognet. Hjemmeside: Middelfart provstis hjemmeside findes på adressen www.middelfart.provsti.dk Honorarer: Der ydes honorar til menighedsrådets formand, kasserer, kirkeværge og kontaktperson efter gældende takster. Forhøjelser skal altid godkendes af PU. Kasserer: Folkevalgt medlem af menighedsrådet, der er valgt til at have særligt opsyn med regnskaber og budgetter. Se også Regnskabsfører. Kirke: 1. Bygning beregnet til afholdelse af gudstjenester og kirkelige handlinger m.m. 2. Betegnelse for menigheden f.eks. Den danske Folkekirke. Ordet kommer fra græsk: Kyrios, Herre i betydningen Herrens (kyriak´æ, underforstået: dag) dvs. søndag. (Det var vel nok en indlysende forklaring!) Kirkeministeriet: Kirkens øverste administrative myndighed. Ansættelsesmyndighed for præster. Udsender jævnligt nye cirkulærer og forordninger samt overenskomster. KM’s IT-kontor styrer Kirkenettet, som er et internt EDB-netværk mellem alle præster, provstier, stifter og KM. Formodentlig kommer også menighedsrådene med i netværket. Netværket er oprettet i forbindelse med indførelsen af den elektroniske kirkebog, som forventes at begynde i 2003. KM er øverste klageinstans i en række sager. KM blander sig normalt ikke i kirkens indre anliggender vedr. kirkeliv og lære. Her er det biskoppen, der er øverste myndighed. Kirkegængere: Antagelig under 2 % af folkekirkens medlemmer. Kirkegårdstakster: Der udsendes hvert år vejledende takster fra Stiftet for erhvervelse af gravsteder samt vedligeholdelse. Det er vigtigt, at disse takster er ensartede i de enkelte ligningsområder, så der ikke opstår konkurrence på området. Det bør nok understreges, at kirkegårdene er en serviceinstitution for hele befolkningen – ikke en forretning! Kirkegårdstaksterne findes på provstiets hjemmeside. Kirkeskat: Se ligningsmidler. Kirkeværge: Valgt til varetagelse af tilsynet med kirke og kirkegård. Kommandovejen: Alle klager og forespørgsler i øvrigt opad i systemet sendes altid via provsten (PU), som skal påtegne henvendelsen forinden videresendelse. Dette først og fremmest, så provstiet er førstehåndsinformeret om, hvad der foregår i provstiet. Sender man henvendelser direkte til stiftet vil disse blive returneret til provstiet forinden behandling, hvilket trækker sagen ud. Kommunen: Kommunerne yder kirken den tjenesteydelse at inddrage medlemskontingentet, den såkaldte kirkeskat. En del af kirkeskatten sendes til kirkeministeriet som landskirkeskat og indgår i Fællesfonden, der er en central fond, der dækker diverse fællesudgifter for folkekirken. Resten udbetales månedsvis til de enkelt kirke- og præstegårdskasser samt PU-kassen. Provsten orienterer hvert år kommunen om ligningsbeløbets størrelse, og man drøfter emner af fælles interesse. Men ellers må det nok understreges, at der ikke er tale om kommunens penge. Når kommunalbestyrelserne interesserer sig for ligningsbeløbets størrelse overhovedet, skyldes det alene, at man ofte er bekymret for det samlede skattetryk i kommunen og derfor gerne ser en så lav kirkeskat som muligt. Konsulentordningen: Hvis der skal foretages ændringer, reparationer, nybygninger, køb eller salg, kan følgende konsulenter tilkaldes via provsten: Kirkegårdskonsulenten, der også medvirker ved kvotering af kirkegårdene, præstegårdskonsulenten, der tager sig af forpagtningssager m.v., bygningskonsulenten, der tager sig af præstegårde og alle ejendomme, der ikke hører til kirke og kirkegård. Via stiftet kan man rekvirere: Den kgl. bygningsinspektør, som tager sig af kirker og bygninger på kirkegården, klokkekonsulenten, orgelkonsulenten samt varmekonsulenten. Det er nok værd at bemærke, at der er tale om konsulenter, der giver gode råd både til menighedsråd og stift, men som selvfølgelig ikke bestemmer noget. Konsulenterne er gratis for menighedsrådene. Se også Nationalmuseet. Kontaktperson: I takt med at menighedsrådene i stigende grad bliver arbejdsgivere, bliver menighedsrådets kontaktperson mellem rådet og de ansatte en vigtig person, der skal kunne forebygge og i givet fald gå ind i evt. konflikter mellem de ansatte og arbejdsgiveren. Det er vigtigt at bemærke, at det kun er kontaktpersonen, der skal have denne kontakt, så de ansatte ikke har et helt råd i hælene. Til gengæld må kontaktpersonen så også have sin gang på arbejdspladsen, så han/hun ved, hvad der foregår. Se også Personaleleder. Kurser: Der afholdes kurser for menighedsrådsmedlemmer og kirkeligt ansatte af såvel Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer som Distriktsforeningen her på Fyn. Kursustilbud udsendes også fra diverse kirkelige organisationer. Kvartalsrapporter: Hver kirke- eller præstegårdskasse skal hvert kvartal indsende en regnskabsrapport til revisionen. Kvotering (Kirkegårde): Alle kirkegårde opmåles med henblik på kvotering, som i sidste ende foretages af stiftet. Ud fra kvoteringen sker der ansættelser af gravere og evt. gravermedhjælper(e). Det bør dog understreges, at der først og fremmest skal være budgetmæssig dækning for ansættelserne uanset kvoteringen! Landemodet: Landemodet (det årlige møde for biskop, stiftamtmand og de 12 provster på Fyn) foregår i september i Odense med landemodegudstjeneste og efterfølgende stiftsdag (se dette). Alle menighedsrådsmedlemmer indbydes til at deltage i landemodegudstjenesten og den efterfølgende stiftsdag. Landskirkeskat: Den del af ligningsmidlerne, som indbetales til KM, der bestyrer fællesfonden, der dækker fællesudgifter for folkekirken – f.eks. uddannelsesinstitutioner, Kirkenettet, DNK, præste- og provstelønninger (delvis), m.m.m. Hvert år udkommer der en oversigt over udgifterne fra Fællesfonden. Landskirkeskatten udgør i 2005: 6.658.574 kr. for hele provstiet. Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer: Landsdækkende organisation af menighedsrådsmedlemmer. Foreningen udgiver Menighedsrådenes Blad en gang om måneden. Abonnement hertil betales normalt af kirkekassen. Legatgravsteder: Gravstedsindehavere kan købe et gravsted med vedligeholdelse for en 20-årig periode ved indbetaling af et større engangsbeløb til stiftet. Det er for så vidt renterne af dette beløb, der betaler vedligeholdelsen, og hovedstolen tilbagebetales ved periodens udløb til mhr. – de såkaldt hjemfaldne gravstedskapitaler. Ligningsmidler: Folkekirken finansieres først og fremmest gennem ligningsmidlerne, som er et medlemskontingent på i gennemsnit 0,8% af medlemmernes indkomst. Dette kontingent opkræves af kommunerne under betegnelsen kirkeskat. Indenfor de enkelte ligningsområder (kommuner) fordeles de opkrævede ligningsmidler solidarisk – dvs. efter behovene i de enkelte sogne og ikke efter befolkningstallet. Således trækker de små sogne økonomisk på de større. Det er PU, der i sidste ende står for denne fordeling, men det sker her i provstiet i et meget tæt samarbejde med rådene. De kirkelige kasser koster her i provstiet omkring 26 mio. kr. Dertil kommer landskirkeskatten (s.d.) Kirkeskatteprocenten er p.t. 0,75 % for Middelfart kommune, 1,21 % for Nørre Åby kommune og 1,25 % for Ejby kommune. Låneansøgninger: Der søges om et bestemt beløb vedlagt menighedsrådets forslag til finansieringsplan. PU skal godkende dette og videresende til Fyens Stift, som evt. bevilger det endelige beløb og bestemmer afdragsvilkårene. Rentesatsen på stiftslån er 4%. Menighedsrådsloven: Loven om menighedsrådenes funktioner m.m.m. Bør læres udenad. Menighedsrådsløftet: Obligatorisk erklæring underskrevet af samtlige valgte menighedsrådsmedlemmer, at de vil byde gode vilkår for folkekirkens liv og vækst. Nationalmuseet: Skal i mange tilfælde høres og evt. godkende ændringer og ombygninger vedr. kirkerne, forinden disse foretages. Ansøgning herom foregår via stiftet. Personaleleder: Person ansat i provstiet som professionel hjælp for kontaktpersonerne (s.d.) Provsten: Provsten afholder synsforretninger over kirker, kirkegårde, præstegårde og hvad der eller kan være af kirkelige besiddelser. Kontrollerer kirkebøgerne. Fordeler præsters afløsning ved ferier, fridage, weekends osv. Fører tilsyn med såvel menighedsråd som præster og øvrige ansatte i provstiet. Foretager indsættelse af præster i deres stillinger og er i det hele taget biskoppens mand på stedet. I øvrigt fungerer provstikontoret som hjælp med råd og vejledning for menighedsrådene. Provstiudvalget: PU, som bortset fra provsten er valgt af menighedsrådene i provstiet, holder møde ca. 1 gang om måneden som provstiets samordnende økonomiske myndighed. Ubudgetterede udgifter skal godkendes af provstiudvalget. PU skal godkende alle provstiets budgetter, samt godkende alle kassers regnskaber. Desuden skal PU godkende ansættelser, kontrakter, regulativer, vedtægter og afskedigelser. Alle bygge/renoveringssager skal økonomisk godkendes af PU. Der kan vælges mellem tre og syv medlemmer til PU. Præstegårde: Tjenesteboliger for præster. Der betales husleje efter gældende vurdering med et afslag på 30% på grund af ulemper ved tjenesteboligen – ikke mindst den tvungne fraflytning ved embedets ophør. Præstegårdene administreres af menighedsrådenes Præstegårdsudvalg: Obligatorisk udvalg, der varetager præstegårdenes økonomi. Præsteløftet: Obligatorisk erklæring underskrevet af præster forinden ansættelse i Folkekirken. Se præsteløftet på provstiets hjemmeside under præsterne. Provstiavisen: Den løbende orientering fra provstiet til mhr og ansatte bl.a. med referater fra PU-møderne. Også til debat og almindelig orientering. PUK-kassen: Kasse der finansierer provstiudvalgets og provstikontorets udgifter samt udgifter til samarbejdsprojekter i provstiet. Kassens størrelse er i 2009 1.250.000 kr. Regnskaber: Regnskabsåret går fra 1/1-31/12. Regnskaber indsendes i ét eksemplar til provstiudvalget og 3 eksemplarer til revisionen senest den 31. marts. Bliver fra revisionen tilbagesendt til menighedsrådet med revisionsprotokollat. Både regnskab og revisionsprotokollatet skal forelægges og godkendes af rådet, som underskriver alle dele og sender 2 eksemplarer til provstiudvalget senest d. 1. oktober. Det er vigtigt, at menighedsrådene, der har ansvar for regnskaberne, kommenterer de evt. revisionsbemærkninger, der måtte være til regnskabet, inden disse sendes videre til PU til endelig godkendelse. PU skal inden 1. november have godkendt og returneret alle regnskaber til menighedsrådene. Regulativer: Underskrevet af de ansatte og af MHR og godkendt af PU som retningslinier for varetagelse af diverse ansættelsesområder. Regulativerne bør jævnligt (mindst hvert 4. år) revideres. Rente- og afdragsbyrde: Resultatet af optagelse af stiftslån til større renoveringer og nybyggerier. Den er i øjeblikket på over ca. 14 % af det samlede budget. Reservefond: De såkaldte 5 % midler, som administreres af provstiudvalget og udbetales til MHR, hvis der opstår uforudsete udgifter. Fonden udgør maksimalt 5% af ligningsmidlerne – deraf navnet. Vi kalder den her reservefond, fordi vi ikke ved, hvor 5 % hører hjemme i alfabetet! Ved ansøgning af 5 % midler skal der vedlægges en begrundelse samt den seneste regnskabsrapport, da midlerne kun udbetales, hvis der ikke er andre muligheder. Retsregler for menighedsråd: En til stadighed ajourført samling af love og bekendtgørelser, cirkulærer og lønoplysninger. Næst efter Bibelen den vigtigste bog for menighedsrådsmedlemmerne. Revision: Revisionsfirmaet, der reviderer alle stiftets regnskaber hedder p.t. PricewaterHouse Coopers og hører hjemme i Fredericia. Tidligere var det PU’s opgave at revidere regnskaberne, men for en del år siden overgik det til professionel revision. Det koster så til gengæld omkring 95.000 kr. om året her i provstiet. Også byggeregnskaber og PUK-kassen revideres af firmaet inden godkendelse. Rådighedsbeløb: 1. Budgetteret beløb til kirkelige aktiviteter. 2. Beløb ønsket af honorarlønnede kirkesangere og organister som tilskud til lønnen. 3. Løntilskud til præster for at stå til rådighed for kolleger i forbindelse med tjenestefrihed og vakancer. Den almindelige ferieafløsning er vederlagsfri i hvert fald for præster. Skænderier: Se budgetsamråd. Sogne: Administrative enheder fra middelalderen. Af nogle anset for hellige og ukrænkelige – af andre for forældede. Se også strukturdebat. Sognebåndsløser: Person, der har valgt at knytte sig til en anden sognepræst end bopælssognets. Sognebåndsløsere kan vælge at få valgret og valgbarhed til mhr. i det sogn, hvor den præst, man har løst sognebånd til, er præst. Stiftet: Låner penge ud til kasserne når større arbejder kræver kapital. Skaffer visse konsulenter når det ønskes/kræves. Kører FLØS lønsystemet som er gratis for kirkens kasser. Yder juridisk og anden bistand til mhr. Afholder kurser. Provstiet udlåner gerne videoen om stiftets og stiftsøvrighedens arbejde. Stiftsdage: Fællesarrangementer for stiftets menighedsråd og præster af folkeligt, kulturelt og kirkeligt tilsnit. I øjeblikket særdeles velbesøgt her i stiftet. Afholdes p.t. i forbindelse med landemodet i oktober. Stiftsfonden: Kan søges til forskellige tiltag, som ligger udenfor det egentligt administrative arbejde. Yder bl.a. tilskud til Stiftsårbogen og stiftsdagene. Regnskabet fremkommer i stiftsårbogen. MHR kan yde tilskud til stiftsfonden via budgettet. Stiftsmidlerne: Kapital, der administreres af stiftsøvrigheden. Af denne kan der lånes penge til en fast rente på 4% p.a. af menighederne. Stiftsmidlerne stammer bl.a. fra indbetalte gravstedslegater og salg af fast ejendom. Stiftsudvalget for Økonomi: Består af valgte medlemmer fra provstierne, der har indsigt i stiftets økonomiske forvaltning. Udvalget har ellers ingen kompetence. Stiftsårbogen: Udkommer hvert år i december med artikler og oplysninger om livets gang i stiftet og om almene kulturelle og kirkelige emner. Kirkekassen betaler som regel for stiftsårbogen til medlemmerne, og den er nok værd at læse. Strukturdebat: Ofte tilbagevendende snak om folkekirkens administrative opbygning. Se også sogne. Syn: Almindeligt syn over kirker, kirkegårde og andre bygninger afholdes af mhr. hvert år. Der afholdes provstesyn hvert 3. år. Alle bygninger osv. gennemgås og kommende reparationer/arbejder føres til protokols. Det er PU, der imødekommer eller afslår synsudsatte arbejder. Afslåede arbejder kan tages op på et kommende syn. Husk at synsrapporten senest 3 dage efter synet sendes til provstiet. Den kommer så tilbage til MHR sammen med det godkendte budget. Udligningsbeløb: Ydes fra Fællesfonden til økonomisk hårdt betrængte kommuner som tilskud til den kirkelige ligning. Middelfart kommune modtager ikke udligningsbeløb fra Fællesfonden. Uforudsete udgifter: Der kan søges om dækning af uforudsete udgifter af provstiets 5 % pulje. Undervisning: En væsentlig del af menighedens arbejde Der undervises konfirmander og mange steder minikonfirmander og mindre børn, og de fleste menigheder har også en eller anden form for voksenundervisning – dvs. debat om kristendommens væsen. Valg: Der afholdes menighedsrådsvalg hvert 4. år i november måned (år 2004 er valgår). Menighedsrådets funktionsperiode begynder 1. søndag i Advent. Provstiudvalgets 1. april året efter menighedsrådsvalget. Antallet af menighedsrådsmedlemmer i de enkelte sogne bestemmes af folketallet (min. 6 – max 15). Antallet af provstiudvalgsmedlemmer kan ligge mellem 3 og 7 valgte medlemmer, hvilket besluttes af de samlede menighedsråd. Præsterne er fødte medlemmer af menighedsrådene og provsten er født medlem af provstiudvalget. Derudover vælges en person fra provstiet til Stiftsudvalget for Økonomi(s.d.). Vedtægter: Der udarbejdes vedtægter for kirkegårdene dvs. et regelsæt for kirkegårdenes drift. Vedtægter udarbejdes af mhr. og skal godkendes af PU. Kirkegårdskonsulenten er behjælpelig med udarbejdelsen. Økonomiloven: Loven om folkekirkens økonomi. Bør læres udenad. Årsmødet: Landsforeningen afholder hver sommer et årsmøde for menighedsrådsmedlemmer på Nyborg Strand. Deltagelse sker som regel på kirkekassens regning. |
|
