Provstiudvalgets virksomhed
Provst Erik Fonsbøls redegørelse på orienteringsmødet vedr. valg til provstiudvalg den 27. januar 2009
Når man skal leve op til en overskrift som provstiudvalgets virksomhed falder det naturligt i to dele. Dels en generel del: Hvad laver et provstiudvalg? og dels en mere specifik del: Hvad har dette provstiudvalg her i Middelfart provsti lavet de sidste fire år.
Med hensyn til det generelle, vil jeg sige, at et provstiudvalg efter min mening først og fremmest er en samordnende gruppe – valgt af menighedsrådsmedlemmerne selv til at samordne de enkelte økonomier i menighedsrådene til en fælles økonomi for hele provstiet.
Provstiudvalget har altså ikke nogen – så at sige - overordnet funktion i forhold til menighedsrådene, hvilket jo også kommer til udtryk i det forhold, at menighedsrådene i fællesskab kan overtage provstiudvalgets besluttende myndighed omkring rammefastsættelsen ved at etablere et besluttende budgetsamråd med 2/3 flertal, og på dette budgetsamråd er det altså flertallet af menighedsrådsmedlemmer, der beslutter det kommende års budgetrammer. Det er en overvejelse, vi skal gøre os ved hver ny menighedsrådsperiodes begyndelse – altså på det kommende budgetsamråd, og jeg vil opfordre menighedsrådene til allerede nu at begynde de interne drøftelser af denne mulighed. Budgetsamrådet finder antagelig sted som sædvanlig i august-september.
Men ellers er det provstiudvalget der samordner de forskellige økonomier til en helhed, som munder ud i et ligningsbeløb for det kommende år – et beløb, som kommunen så er kirken behjælpelig med at opkræve som en del af skatten – deraf det lidt misvisende navn kirkeskat. Det er jo i virkeligheden et medlemskontingent, som fastsættes hvert år af menighedsråd og provstiudvalg. Men det er altså kirkens penge, som kirken selv fastsætter, og det har for så vidt intet med kommunens penge at gøre, når man ser bort fra kommunens ønske om at holde den samlede skat i ro.
Denne samordning indebærer planlægning – først og fremmest planlægning af større udgiftskrævende arbejder, som jo naturligt må indgå i en langtidsplanlægning, som fordeler renoveringer og nybyggerier over en årrække. Det handler ikke om, at provstiudvalget ”giver lov til” eller ”tillader”. Hvis et menighedsråd har besluttet sig for et lovligt projekt, skal det også gennemføres, men det er selvfølgelig provstiudvalget – eller det besluttende budgetsamråd, der beslutter, hvornår. For hvorfor skulle et provstiudvalg vide bedre om, hvad der tjener et menighedsråd bedst? Det samme kan siges om de såkaldte synsudsatte arbejder. Dem skal jeg vende tilbage til.
Provstiudvalget har også en vis kontrolfunktion – en legalitetskontrol, som det hedder i forhold til menighedsrådenes regnskaber og budgetter. Man kan sige, denne kontrol måske er et levn fra fortiden, da vi jo nu har en dyr og som regel grundig revision af regnskaberne, men den er der altså ligesom honorargodkendelsen, som jeg personligt hellere end gerne så afskaffet. Det er der også andre der gerne så – og den giver vel ikke rigtig mening længere.
Men generelt kan man altså sige, at provstiudvalget har en nødvendig samordnende og planlæggende funktion på det økonomiske område, hvortil kommer denne legalitetskontrol.
Provstiudvalget består af et antal mennesker med bopæl i provstiet – medlemmer af folkekirken, selvfølgelig, og provsten er født medlem og forretningsfører for udvalget – dvs. det er provsten, der skal føre udvalgets beslutninger ud i livet, så at sige. Derimod er provsten ikke som tidligere født formand for udvalget, og jeg kan allerede nu sige, at denne provst ikke ønsker genvalg som formand. Det har jeg næsten været i tre perioder nu, og det må også være nok – også for at imødegå den lidt uheldige identifikation, der ofte sker mellem provstens tilsynsmyndighed og provstiudvalgets virksomhed. Jeg har i årenes løb fået skyld for en hel del, som faktisk er provstiudvalgets beslutninger.
Så de kandidater, vi vælger i aften, skal altså forberede sig på at kunne komme til at beklæde det herlige, men somme tider også lidt utaknemmelige job som formand. Det bliver til gengæld fyrsteligt honoreret.
Og dermed er jeg allerede kommet over til den mere specifikke del af provstiudvalgets virksomhed – nemlig virksomheden her i Middelfart provsti.
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at provstiudvalget her ved siden af det allerede nævnte i starten af sidste periode påtog sig en ledelsesfunktion – forstået på den måde, at vi stillede os til rådighed for menighedsrådene i forsøget på at løse to problemer, nemlig personaleledelsen og regnskabsfunktionen. Det er der gået meget tid med, og jeg må i aften konstatere, at det ikke har været en udelt fornøjelse med provstiudvalget som ledelsesgruppe. Det har været en fornøjelse på mange måder at etablere fællesmøder og arbejdsgrupper og komme frem med løsningsforslag. Men det har ikke været en fornøjelse midt i processen at opleve en meget stærk uenighed i provstiudvalget omkring mål og midler i denne proces. Og det har somme tider været en meget blandet fornøjelse at opleve en meget heftig og personlig modstand i dette arbejde.
Heldigvis betød den markante uenighed på dette område ikke, at de øvrige opgaver i provstiudvalget blev forstyrret, men det gav årsag til en del ærgrelser og frustrationer i udvalget.
Det har vi så lagt bag os, og jeg mener, vi kan aflevere et stykke arbejde, som vi ellers kan være ret stolte af, og som menighedsrådene bør være rigtig glade for.
Jeg tænker her ikke på det fortsatte arbejde med at få etableret en fælles personaleleder – det er nu først og fremmest menighedsrådenes bord – men jeg tænker på den budgetprocedure, som er kommet ud af de sidste fire års overvejelser. En procedure, der i høj grad lægger op til menighedsrådenes selvforvaltning af økonomien.
Vi er gået fra at skulle spørge om lov og søge om tilladelse til i stadig højere grad selv at forvalte de økonomiske midler, der er til rådighed. Det er bl.a. det, der ligger i, at rammerne for de kommende fire år stort set ligger fast allerede nu. At beløbet til synsudsatte arbejder er det samme fra år til år, så menighedsrådene selv kan planlægge disse arbejder over en længere periode gennem styring af forbrug og opsparing. Formelt skal der gives tilladelse til de synsudsatte arbejder og ansøgning herom skal indsendes som sædvanligt inden 1. oktober, men tilladelsen er på forhånd givet under forudsætning af, at budgettet holder.
Det er min drøm, at 5 % midlerne også med tiden vil blive fordelt til menighedsrådene selv som en reservefond eller hvad man nu vil bruge pengene til, men den drøm har ikke mødt megen opbakning endnu. I kan læse mere om økonomien i det årsskrift, som bliver uddelt i aften. Jeg vil bede jer om selv at fordele årsskriftet mellem alle rådsmedlemmer og medarbejdere i jeres menigheder. Der er flere rigtig fine artikler i.
Men det er vigtigt – både for provstiudvalget og for mig selv som provst, at menighedsrådene får den beslutningskompetence og den myndighed, som tilkommer et folkevalgt råd. Det tager tid, for menighedsrådene bærer på en tung og mange gange underdanig historie – underlagt forskellige magter og myndigheder - og holdninger om at menighedsrådets opgaver først og fremmest handler om det praktiske og rammerne florer stadigvæk i bedste velgående og på højeste sted. Jeg mener, det er forkert. Menighedsrådene bør opfylde menighedsrådslovens § 1 i alle forhold, der vedrører kirken – herunder selvfølgelig også det indholdsmæssige. Det er hovedårsagen til, at menighedsrådene bør professionaliseres, så tiden ikke bliver brugt på praktiske forhold, man alligevel ikke har forstand på. Og det er også årsagen til vores ønske i provstiudvalget om at økonomien i langt højere grad lægges op til menighedsrådene selv.
Jeg mener, at menighedsrådene nu er inde i en gunstig udvikling i retning af mere selvbestemmelse på alle områder – og dermed er vi også forhåbentlig på vej fra en embedsmandsstyret statskirke med stort S til en virkelig folkekirke.
Jeg håber, både de nye menighedsråd og det kommende provstiudvalg vil deltage i denne nødvendige udvikling med liv og sjæl.
