Hvad er et provsti og lidt om mavefornemmelser

En anden udvikling er behovet for at udnytte ressourcerne bedre. ”Mere kirke for pengene!” lyder det efterhånden lidt trættende slogan, men meningen er god nok; vi skal hele tiden være bevidste om at bruge såvel menneskelige som økonomiske ressourcer bedst muligt. Også af den grund er der derfor i disse år en stor interesse for at indgå i forskellige former for samarbejde f.eks. på graverområdet og der er blevet indført nye regnskabssystemer, som efterhånden skulle give en bedre gennemsigtighed, hvad angår hvor og hvordan pengene bruges.

Denne udvikling er både naturlig og god nok, men det har betydet nogle meget store udfordringer for menighedsrådene at skulle administrere dette ansvar. Især for de mindre menighedsråd har det været en belastning og derfor øget behovet for mere professionel hjælp til menighedsrådene.

Af provst Peter Lind. Middelfart

 Hvert år bliver provsterne i Fyens Stift bedt om at skrive noget om hvad der ligger dem på sinde til årets stiftsbog. Disse skrivelser fra Middelfart provstis provst, bliver nu muligt at læse her på siden.

Stiftsbogen 2014

Stiftsbogen 2015

Stiftsbogen 2016

Stiftsbogen 2017

Stiftsbogen 2018

Stiftsbogen 2019 og billede hørende til historien

Der var en gang en mand, der fortalte mig, at han havde det med provsten og provstiet, som han havde det med sin mave: Jo mindre han mærkede til det desto bedre!

Han opfattede således provst og provsti som et rent og skært ekspeditionsled på vejen fra menighedsråd til stift og kirkeministerium og den anden vej som et nødvendigt onde, der pludselig dukker op – ligesom et generende mavekneb!

Men dels er denne opfattelse helt uden forståelse for, hvordan det kirkelige tilsyn fungerer; dels bygger den på en forældet forståelse af virkeligheden, som den i dag fremstår for langt de fleste menighedsråd, og dels er den en meget dårlig udnyttelse af den kirkelige struktur, som provst og provsti er en vigtig og uundværlig del af.

I de senere år har menighedsrådene fået pålagt større og større ansvar. Det har været en uundgåelig følge af, at folkekirken skulle følge med den øvrige udvikling i samfundet f.eks. i forholdet mellem arbejdsgiver og ansatte. Menighedsrådet har ligesom enhver anden arbejdsgiver i Danmark et ansvar overfor deres ansatte mht. lønforhandlinger, arbejdsmiljø osv.

Da er det oplagt at etablere sådanne hjælpeforanstaltninger med provstiet som ramme. Sådan har man i de senere år på eget initiativ mange steder med skiftende held afprøvet forskellige modeller, og bl.a. på baggrund af de erfaringer blev kommissoriet udvidet for den arbejdsgruppe, der i 2010 blev nedsat af den daværende kirkeminister, Birthe Rønn Hornbech. Udover at arbejde med provstestillingen og rekrutteringen til denne, blev det helt oplagt også at arbejde med provstiets funktioner og opgaver bl.a. provstiudvalgets ledelsesrolle i provstiet i relation til menighedsrådene som lokal kirkelig ledelse.

I oktober 2011 kom resultatet af arbejdsgruppens anstrengelser i form af betænkning 1527, den ”orange”. Her var det netop kapitel 9 om provstiets funktion og opgaver, der fik en meget stor del af opmærksomheden, fordi arbejdsgruppen virkelig havde turdet tænke udover de sædvanlige rammer for at afprøve nogle idéer som hjælp for menighedsrådene ved, at de via budgetsamrådet kunne lægge kompetencer over i provstiudvalget.

Forslagene har siden mødt megen kritik, men efter min mening kommer vi ikke uden om at tage både dem og debatten alvorligt, hvis det på sigt skal være muligt at bevare det lokale kirkelige engagement.

Så okay; jeg vil godt give den omtalte mand ret i at provstiet kan sammenlignes med en mave, men dog på en lidt mere positiv måde: det kan slet ikke undværes, hvis man skal have energi og overskud til at lave det nødvendige arbejde.